Patientinformation omkring botox behandling

Før du beslutter dig for at få en behandling, er det vigtigt at du læser denne information om behandlingen med Botulinum toksin A(botox) i ansigtet og på halsen, for at forebygge eventuelle bivirkninger og komplikationer.

Vi ønsker du skal føle dig helt tryg hos os. Derfor har vi forklaret hvordan behandlingen forløber. Både før, efter og når behandlingen er igang.

=
Undgå at massere det behandlede område resten af dagen
=
Undgå at ligge helt fladt ned de første fire timer efter indgrebet
=
Undgå aktiviteter der kan indebære ophedning af de behandlede områder, som anstrengende fysisk udfoldelse, varme bade, sauna, solbadning eller solarium
=
Undgå alkohol på behandlingsdagen
=
Hvis der forekommer hævelse, ømhed eller misfarvning kan dette reduceres med is-pakninger på de behandlede områder, i 15 min hver 2. time på selve dagen
=
Hvis misfarvning opstår, vil det typisk forsvinde i løbet af 6-10 dage
=
Det tager 3-5 dage før effekten af botox indtræder. Der kan gå op til 14 dage før den fulde effekt er synlig. Effekten af behandling varer 3-6 måneder
[
Hvorfor vælge botox behandling mod ansigtsrynker?
\
Patientinformation omkring botox behandling
[
Produktinformation om botox

Før behandlingen:

Det er uhensigtsmæssigt at anvende blodfortyndende præparater inden en botox behandling, da det øger risikoen for komplikationer. Undgå derfor NSAID-produkter som Ibumetin, Ipren og tilsvarende mindst to dage inden behandling. Fiskeolie er også meget blodfortyndende og bedes ligeledes pauseres 2 dage inden botox behandling.
  • Ingen alkoholindtagelse før eller efter behandling, gældende på selve dagen.
  • Kunder som er i blodfortyndende behandling, tilbydes ikke botox behandling.
  • Gravide, ammende eller kvinder der forsøger at blive gravide tilbydes ikke botox behandling.

Behandlingen:

Inden behandlingen tages der et før foto, som arkiveres sammen med din journal. Vi sikrer enighed omkring behandlingsområderne, før vi gør klar til behandlingen. Der afsprittes i to omgange, på de områder der skal behandles. Foundation og lignende makeup må gerne undlades på dagen, for at undgå risiko for infektion. botox injektionen foretages af samme speciallæge som du har talt med til forundersøgelsen.
  • Botulinumtoksin A indsprøjtes via en meget tynd kanyle i de muskelområder, der er aftalt inden proceduren.
  • Ved indførelsen af Botulinumtoksin mærkes kortvarig svie. Der anvendes ikke lokalbedøvende præparat.
  • Let blødning kan forekomme, men kræver ingen plastre.
  • Proceduren varer få minutter.

Efter behandlingen:

Man kan formentlig ane let rødme og måske en lille hævelse ved indstiksstederne efter proceduren. Det er tilladt at køre bil efter behandlingen. Efter første behandling med botox tilbydes kontrol efter 2 – 3 uger i klinikken, for at vurdere om det ønskede resultat er opnået.

Hvis der eventuelt er behov for yderligere botox betales blot for produktet, ydelsen er gratis.

Bivirkninger / komplikationer

Selvom det er en meget enkel behandling, kan der optræde bivirkninger som ved anden brug af medicin:

r

Midlertidige blå mærker er den hyppigste bivirkning. Hovedpine kan forekomme, men aftager typisk indenfor 48 timer efter behandlingen.

r

I sjældne tilfælde kan du opleve andre bivirkninger som svimmelhed, mundtørhed, kvalme, følelsesløshed i området, døsighed, hududslæt og influenzalignende symptomer.

r
En sjælden komplikation, er hængende øjenlåg og hængende pande, som kan forekomme hvis toksinet migrerer til et område i nærheden af behandlingsstedet. Dette kan vare i op til tre uger.