DET PERFEKTE UDSEENDE - "THE GOLDEN RATIO"

Hvilke træk gør et ansigt smukt? Perfekt hud? Store øjne? Stort smil? Alle tingene gør en forskel, men for en professionel æstetiker er svaret - et matematisk forhold.

For mere end 2.500 år siden fandt græske videnskabsmænd, at hvis man opdelte én linje i to med forholdet 1:1,618 skabte det en særlig attraktiv proportion. Nemlig at forholdet mellem den korte og lange del er lige med forholdet mellem den lange del og hele længden.

Dette forhold er kendt som The Golden Ratio, det gyldne snit eller phi (opkaldt efter Phidias, en græsk kunstner og matematiker, som anvendte dette forhold når han skabte sine skulpturer).

Renaissancens store kunstnere som Botticelli og Leonardo da Vinci brugte The Golden Ratio i skitserne til deres mesterværker. I vor tid er forholdet inkorporeret i hele den kosmetiske industri og i al æstetisk behandling.

For eksempel er det perfekte forhold mellem ansigtets bredde og højde netop 1,618. Det samme forhold mellem næsens længde og afstanden fra læber til øjenbryn, ansigtets længde i forhold til afstand fra bryn til hage, mundens længde sammenlignet med næsens bredde, afstanden fra hage til underlæbe sammenlignet med afstanden fra hage til bunden af næsen – og mange andre.

Samme proportion gælder for kroppens dimensioner. Demonstreret af da Vinci’s berømte vitruviske mand. Klinikkens emblem.

I dag er den formelle videnskabelige lære om og opmåling af menneskekroppens dimensioner samlet i specialet antropometri.

Selv om det ikke er noget vi er bevidste om, så bedømmer vores underbevidsthed skønhed ud fra kriterier som ansigtssymmetri og proportion. En række studier viser at i alle kulturer opfatter vi skønhed på baggrund af en ratio på 1,618. Jo nærmere ansigtets proportioner kommer dette forhold, jo mere smukt opfatter vi det.

Respekteres disse forhold ikke ved kosmetisk behandling, opnås ikke det bedst mulige resultat.

Samme resultat kommer man til når man anvender moderne computer grafik. Ved at lade forsøgspersoner bedømme tusindevis af billeder og vælge de mest attraktive kan man fremstille fantombilleder kaldet composite images som indeholder de mest attraktive træk. Her vil regionale forskelle kunne demonstreres for forskellige befolkningsgrupper som vist:

Sammensmeltning af et stort antal portrætfoto, composite images

UNGDOM OG ALDER

Hudapparatets aldring ses først og fremmest ved den fremadskridende fremkomst af rynker, tab af spændstighed, løshed og grovere overflade. Forandringerne skyldes funktionelle og strukturelle ændringer i cellerne I alle hudens lag såvel som I den omgivende ekstracellulære matrix komponenter som collagen og elastin.

De første tegn viser sig ofte i 25-årsalderen med diskrete tegn på at huden bliver tyndere, mister spændstighed og fine linjer langs nasolabialfuren dannes. Omkring 45 år bliver huden tiltagende tynd, mindre stram og med mindre glød. Kindben bliver mindre markante, der ses smilerynker og fine rynker i panden. Fra 65-årsalderen aldres huden eksponentielt. Ansigtskonturer bliver mindre markante, huden er tynd og løshed og hæng kan være udtalt. Veldefinerede rynker i hele ansigtet forekommer. Hudelementer og pigmentfejl forekommer.

TAB AF ANSIGTSVOLUMEN

Morfologiske undersøgelser viser alderstypiske sammenhænge:

I tyverne starter aldring af hud og underhud, fedtkamrene omkring øjnene svinder
I trediverne mister de fleste dybe fedtkamre fylde, ansigtets muskler mister spændstighed
I fyrrerne svækkes ledbånd og hinder og vævet strækkes yderligere
I halvtredserne starter knoglenedbrydning.

Med alderen mindskes de permanente fedtkamre beliggende dybt i underhuden hvilket er den primære årsag til at det overliggende væv synker ned og hænger mere. Det giver ansigtet et fladere og mere firskårent udseende. Ansigtet bliver mere aflangt, kinderne afflades langs kæberanden fremkommer løshed og hudfolder.

HUDEN med ALDEREN

Med alderen reproduceres kroppens celler med langsommere hastighed. Hudlagenes celler danner mindre collagen og elastin. Dette medfører at huden bliver tyndere og mister spændstighed. Sammen med svindet i fedtkamrene fører dette til begyndende fine linjer og senere rynker og løshed. Fra 45-årsalderen kan dette ses at medføre løshed og hæng overvejende i områder nedadtil i ansigtet.

Hastigheden og graden af forandringer er bestemt af både intrinsic og extrinsic faktorer, se ovenfor. Især rygning og solbadning er skadeligt for huden.

ANTROPOMETRI – læren om kroppens mål, størrelser og proportioner

Antropometriske modeller fokuserer på målinger mellem nøje fastlagte målepunkter. Ansigts antropometri er studiet af størrelser og proportioner mellem målepunkter i ansigtet.

I 1981 udgav Leslie Fargas første gang Anthropometry of the Head and Face:

På baggrund af disse definitioner er det muligt at følge enkeltpersoner eller grupper over tid og registrere ændringer i målpunkternes placering. Og derved aldringsmønstret.